Healing med Hjertet

Forestil dig at du får en chokerende sms, mens du sidder i din have under en blomstrende syren, mens naboens børn hopper i trampolin, en anden nabo slår græs, solsorten fløjter, og en gul bil passerer på vejen.

Alle disse informationer, duften af syren, af nyslået græs, lyden af slåmaskine, de glade børn, gule biler og solsorten, vil nu være associeret med ubehaget i kroppen, da du modtog den chokerende meddelelse, og fungere som trigger for dette ubehag. D.v.s. at lyden af glade børn, der leger i trampolin, eller billedet af en gul bil på tv, kan afstedkomme dette ubehag, hvor du er ude af kroppen. De fleste af os har mange af den slags gemte informationer, hvor vi er ude af os selv.

Den gode historie er, at al den ophobede energi kan forløses, recirkuleres for altid, ved hjælp af bevidstheden, uanset hvor mange år, vi har båret rundt på den.

Nøglen  –  Healing med Hjertet

Nøglen er, at anvende bevidstheden til at smelte sammen med det fortidige billede, hvor du ser dig selv udefra. Her skal du tillade dig selv at mærke ubehaget, som du løb væk fra dengang i fortiden, og lade dig omslutte af det, som en kappe/et telt, mens du accepterer/elsker al ubehaget, dødsangsten, sorgen, vreden smerten, tomheden, ensomheden, og bliver ved med at falde ned i det, indtil du er tung i hele kroppen, som en klippe. I samme øjeblik,  din bevidsthed er fuldstændig accepterende og omsluttet af ubehaget, begynder reparationsprocessen.

Mens du er i denne regredierede tilstand, kan du hjælpe kroppen til at forløse ubehaget hurtigere, ved at anvende TFT/EFT og tænke på et perfekt, lykkeligt øjeblik med dig selv i naturen, som barn eller voksen, hvor du føler taknemlighed og glæde i hjertet (dvs. fravær af længsel, fordømmelse, vrede, savn = at elske dig selv).

Udfordringen  – Healing med Hjertet

Udfordringen er at forblive i smerten, og iagttage, at den smelter væk som en isterning, indtil du er rolig, fredfyldt, let, stor og lysende i hele kroppen, uden at der kommer “nye historier” op. Ved de store “temaer” i livet, specielt dem, der handler om at føle sig ensom og forladt, har vi brug for et kærligt vidne, som vi har tillid til ikke forlader os, så vi får mod til at gå helt til bunds i smerten, og tillade “den lille død”.

Når traumerne/de frosne øjeblikke forløses/smelter væk på denne måde, har det  en blivende effekt. De kan ikke vokse ud igen. Når traumet er forløst, skal man ikke kunne se sig selv udefra, man skal ikke kunne genfremkalde følelsesmæssig eller fysisk ubehag, men være neutral, når man tænker på UDIN øjeblikket eller det tema, man har gentaget hele livet og som har givet ubehag. Udfordringen består i finde alle de traumer, der holder et symptom, et mønster, et tema på plads i livet. Da vi alle har skyggesider eller blinde pletter, har vi brug for nogen til at stille os de rigtig spørgsmål. For vi har alle de rigtig svar inde i os selv. Her ligger nøglen til løsningen. Alt kan heales.

Mirakler er kærlighed omsat i praksis.

Læs mere om baggrunden for Healing med Hjertet – Whole Hearted Healing – her

Se priser på sessions her