Vores krop kommunikerer uafbrudt. Problemet er ofte, at ingen lytter, eller forstår kroppens signaler, som bliver misforstået eller tolket ud fra apparatfejlsmodellen og ender med ”en – syg – dom”. Om smerterne tænker vi ofte, at de er forkerte og måske endda farlige. De skal bare forsvinde. Måske spiser vi smertestillende og kører videre med speederen i overhalingsbanen. Måske bliver vi fornærmede, når kroppen siger stop. Fordi vi ikke forstår årsagen, behandler vi symptomerne. Det svarer nogenlunde til, at klippe ledningen over, hvis olielampen lyser i bilen.
– Måske har du oplevet, at du, eller en i familien bruger den første uge af en sommerferie på at være forkølet eller have influenza?
– og spurgt: hvorfor mig, hvorfor lige nu, hvor jeg skal til at have det godt?
– Har du undret dig over, hvorfor vi kun nogle gange bliver forkølet, selvom vi dagligt er omgivet af de samme vira og bakterier, som så lige pludseligt bryder ud i en forkølelse?
– Ville det ændre noget for dig, hvis du vidste, at mange af de symptomer, som får os til at søge læge, kommer, når kroppen allerede er i gang med at helbrede sig selv? Problemet, som stressede os på arbejde har fundet en praktisk løsning er løst ved at tage på ferie – vi er væk fra det, som stresser, og bum – kroppen er gået i reparationsfasen = forkølelse eller influenza.
Hvordan genkender vi om vi er i konfliktfasen eller regenerationsfasen – her er en oversigt over symptomer der typisk ses i de 2 faser.
1. fase konfliktaktiv fase – Den kolde fase | 2. fase regenerationsfase – Den varme fase | |
Vedvarende stresstænkning på problemet. Det virker håbløst at finde en løsning. | Der bliver ro i tankerne, og der kommer en følelse af at have det godt. | |
Blodforsyningen prioriteres til musklerne. Der forekommer kolde hænder og fødder samt dårlig appetit, ofte med vægttab til følge. | Blodforsyningen kommer tilbage til hænder og fødder, som nu bliver varme. | |
Blodforsyningen til pandelapperne bliver mindre. Kan ikke tænke helt klart – reagerer mere på instinkterne. | Normal blodforsyning til pandelapperne. Tænker mere roligt og rationelt. | |
Ofte koldsved og bleg hud. | Varm sved. Ofte termperaturøgning. Det er her feber, infektioner og betændelsestilstande forekommer. | |
Konflikten indeholder elementer og følelser, som er så intime, at det er vanskeligt at dele det med andre. Man trækker sig ind i sig selv. | Stort behov for at tale om forløbet og dele det med andre. | |
Søvnproblemer hvor man ofte vågner kort efter at være faldet i søvn. Går fra overaktiv til udmattet, fyldt med tanker. | Søvnkvaliteten blive bedre ofte med behov for at sove meget. Ofte dødlignende træthed. | |
Blodtryk og puls forøges. Ofte hjertebanken og forhøjet blodsukker. | Blodtryk, puls og blodsukker normaliseres. Kan være en periode med lave værdier. | |
Holder vejret. Trækker vejret overfladisk og hurtigt. | Kan nu ånde ind og ud. |
Her er blot nogle få eksempler på den biologiske forståelse af andre fysiske symptomer – Meta sundhed i praksis:
Blærebetændelse – en territorialkonflikt.
Hjælper og med at kunne tisse hyppigt, pisse territoriet af.
Hvem får hyppigt blærebetændelse? Ældre mennesker på plejehjem, som får deres territorier invaderet mange gang om dagen af plejepersonalet, der måske glemmer at tænke på, at dette er personens hjem, glemmer at banke på døren og afvente et ”kom ind”. Hvad gør vi så ved det? Ofte giver vi personen ble på og behandler med antibiotika, selvom mange blærebetændelser er virusbetinget, og således ikke responderer på medicinen.
Hævede ben – at være ude af sit rette element.
Da vi var en encellet organisme, der blev skyllet op på stranden, overlevede kun de celler, der kunne holde på vandet, indtil næste bølge kom og skyllede dem tilbage i deres rette element. Hvornår er vi ude af vores rette element/får hævede ben? Når vi flyver, bliver flyttet på hospital eller plejehjem eller må flytte/flygte fra hus/hjem/land.
Eksem – en separationskonflikt/adskillelseskonflikt i reparationsfasen
– forstået på den måde, at man har fået kontakt til den person, man har været adskilt fra.
( Eks. Et skilsmissebarn, der bor mest hos mor, men savner sin far= stressfasen – barnet kan ikke få fat i ham = ingen symptomer; får eksem på hånden, når barnet har fået kontakt/er hos sin far = reparationsfasen.)
Psoriasis – flere separationskonflikter, som afløser hinanden i skiftevis stressfasen og reparationsfasen.
Den almindelige antagelse er, at det er noget, man skal lære at leve med. Det interessante er, at hvis man healer de gamle konfliktchok, hvor man oplevede separation, forsvinder symptomerne på psoriasis.
Ganske kort:
Problemer med tyndtarmen: ufordøjelig vrede
Problemer med tyktarmen/ forstoppelse: vrede, vi ikke vil give slip på.
Knogleskørhed: Dyb selvnedvurderings konflikt, der går til marv og ben.